Sort Sol
Stor faglig viden, hurtige og sjove bemærkninger, forunderlige fakta, engageret fortælling med spædende indhold og kyndig vejledning, sådan kendetegnes Sort Safaris naturformidling.
Sort Safari har over en lang årrække skabt og udviklet nye naturarrangementer, og kan derfor tilbyde deres gæster den absolut bedste naturoplevelse i Danmark. Så glæd dig til at tage med på tur.
Sort Safari blev til for over 10 år siden, da naturvejleder og ornitolog Iver Gram besluttede at lave Danmarks bedste, private naturvejledningsfirma. Fænomenet ”Sort Sol” var på daværende tidspunkt mest kendt blandt lokalbefolkningen, men som Sort Safaris hovedattraktion tiltrækker dette spektakulære naturunder nu nærved 75.000 gæster til området om året. Og der er meget mere på deres program udover stærene, så du har rig mulighed for at opleve Danmarks vildeste naturområde året rundt.
Midt i marsken, tæt på havet og grænsende op til Nationalpark Vadehavet og Tyskland ligger en af Danmarks ældste og ubetinget smukkeste landsbyer, Møgeltønder. Midt i Slotsgaden, et stenkast fra Schackenborg Slot, har Sort Safari kontor i et smukt, gammelt hus fra 1800-tallet. Her tager de imod dit opkald, reserverer pladser, arrangerer og udvikler ture samt tager dig og de øvrige gæster med ud til de bedste oplevelser i naturen, der er lige uden for deres dør.