Booking
RECEPTION 09:00 17:00
Marina Fiskenæs: 7365 0033
Rømø: 7475 5655
  • da
  • de
  • en

Betingelser

Betingelser
Accommodation

Afbestilling
Ved afbestilling betales følgende gebyr, der beregnes af det fulde lejebeløb:
Senest 30 dage før ankomst 30%
30 – 15 dage før ankomst 50%
Mindre end 15 dage før ankomst 100%

Såfremt ferieboligen fraflyttes før lejemålet udløber, vil indbetalt leje ikke blive tilbagebetalt. Afbestilling skal, for at være gældende, altid foretages skriftligt.

Ankomst/Afrejse
Indflytning kan tidligst ske kl. 15.00 på ankomst dagen.
Udflytning skal ske senest kl. 11.00 på afrejsedagen på både Enjoy Resorts Marina Fiskenæs og Enjoy Resorts Rømø. Kvittering for indbetaling skal forevises ved ankomst.

Ønsker gæsten at ankomme uden for receptionens åbningstid – kontaktes resortet senest dagen før ankomsten for nærmere aftale vedrørende nøgleudlevering.

Baderåd
Sørg for at kende de grundliggende baderåd før du bader i havet.
Læs om badesikkerhed på Rådet for Større Bade sikkerheds hjemmeside www.badesikkerhed.dk.

Badning
Badning er på eget ansvar. Børn under 13 år skal være i følge med voksne. På Enjoy Resorts Rømø skal børn under 16 år være i følge med voksne.

Barneseng og barnestol
Leje af barneseng og barnestol skal forudbestilles. Dyne/pude/sengelinned til barneseng skal medbringes.

Bestilling
Straks efter modtagelse af bestillingen fremsender Enjoy Resorts bekræftelse/faktura. Bestillingen er bindende, men kan afbestilles efter ovenstående afbestillingsbetingelser.

Betaling
Ved online booking betales 20% af det fulde beløb inkl. evt. tilkøb i forbindelse med bookingen. Den resterende betaling foretages ved check in. 
Betalingen foretages med kreditkort via DIBS (Dansk Internet Betalingssystem). 
Såfremt betalingen ikke gennemføres, annulleres bookingen automatisk. Når betalingen er gennemført og godkendt, er reservationen garanteret. Du vil herefter modtage en bekræftelse af reservationen.

Depositum
Der opkræves depositum til visse aktiviteter og ophold. Se mere i prislisten nedenfor.

Ekstra omkostninger
Miljøafgift (el, vand og varmeforbrug)
Opholdet er inkl. slutrengøring, men ekskl. el- og vandforbrug.
Opholdet er inkl. fri adgang til fitness, wellness- & pool-området.

Forbehold
Alle priser er inkl. moms og er angivet i DKK. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, prisstigninger og lign.

Husdyr
I visse ferieboliger kan man medbringe ét husdyr mod et tillæg. Forudbestilling nødvendig.

Lejerens ansvar
Lejeren er forpligtet til at respektere ordensbestemmelserne gældende for det enkelte resort. Lejeren hæfter fuldt ud for evt. mangler og skader, som lejeren måtte forårsage ved brug af ferieboligen og ferieboligens inventar og løsøre. Beskadigelser påført af lejeren afregnes ved afrejse. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt i lejeperioden af ferieboligens øvrige beboere! Der må i ferieboligen maximalt bo det antal personer, der er angivet på bekræftelsen/fakturaen.

Linnedpakker
Linnedpakker kan lejes for DKK 105,- pr. sæt. Består af lagen, dyne- og hovedpudebetræk og 2 håndklæder.

Livredder
Der er livredder ved Enjoy Resorts ved swimmingpools o.lign. Badning er på eget ansvar. Børn under 13 år skal være iflg. med voksne.

No show/udeblivelse
Udebliver gæsten fra sin reservation/ booking på den i bekræftelsen angivne ankomstdato, er resortet berettiget til at udleje ferieboligen til anden side.
Ved udeblivelse vil de ovenfor anførte afbestillingsregler træde i kraft. Såfremt et ophold bestilles, men hverken bliver betalt, benyttet eller afbestilt, vil opholdet blive faktureret.

Opredning
Opredning samt leje af barneseng og barnestol skal forudbestilles og priser herfor fremgår af prislisten.

Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal for at blive behandlet fremsættes straks efter ankomst eller umiddelbart efter fejlens opståen.
Krav om erstatning skal skriftligt meddeles Enjoy Resorts inden for 8 dage efter opholdets afvikling.

Rengøring
Den daglige rengøring påhviler lejeren. Slutrengøring foretages af Enjoy Resorts og er inkl. i prisen forudsat, at ferieboligen efterlades i opryddet stand, at affald er deponeret i container, at service er vasket op og sat på plads, samt at ovn og køleskab er tømt og rengjort.

Rygning
Bemærk, at alle indendørs fælles-arealer og ferieboliger er røgfrie.

Selskabsarrangementer
Afbestilling selskabsarrangement på:
– 12 personer og derover skal ske skriftligt senest fire uger inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.
– Under 12 personer skal rettidigt ske skriftligt senest to uger inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.

Ved afbestilling af hele selskabsarrangementet eller reduktion på mere end 10 %:
– Til og med 6 døgn før afvikling af det bestilte arrangement kan Enjoy Resorts kræve en godtgørelse, der svarer til 50 % af prisen inkl. moms på de afbestilte ydelser.
– Senere end 6 døgn før afviklingen af det bestilte arrangement kan Enjoy Resorts kræve en godtgørelse, der svarer til 75 % af prisen inkl. moms for de afbestilte ydelser.

Enjoy Resorts kan ved forevisning af regning kræve, at gæsten ved rettidig afbestilling betaler for ydelser, der ikke kan afbestilles, f.eks. musik, kontorartikler, apparatur og lignende.

Ved manglende fremmøde (no show) har Enjoy Resorts krav på fuld pris for hele arrangementet.

Bemærkning:
Ved afbestilling eller reduktion efter ovenstående til naturligvis forsøge at sælge de afbestilte ydelser til anden side, og dermed holde kunden mest muligt skadesløs.

Depositum:
Antal gæster.
0 – 12 Ingen depositum
13 – 30 DKK 3.000,-
31 – 50 DKK 5.000,-
51 – 100 DKK 7.500,-
100 + DKK 10.000,-

Sygdomsafbestillingssikring
Det anbefales ved bestilling af opholdet, at der tegnes afbestillingssikring, som bevirker, at lejebeløbet/indbetalt depositum tilbagebetales i tilfælde af sygdom. Afbestillingssikringen koster 5 % af lejebeløbet og skal tegnes og betales senest samtidig med betaling af første rate iht. faktura. Lejemålet kan annulleres pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, ægtefælle, børn, forældre eller søskende. Begrundelsen for annullering skal dokumenteres af uvildig læge, og lægeattest skal være Enjoy Resorts i hænde senest 7 dage efter afbestilling/afbrydelse af ophold.

Særlige bestemmelser
Enjoy Resorts er ikke ansvarlig, hverken for direkte eller indirekte skader eller tab vedr. personer, fast ejendom eller løsøre opstået under ophold på et af Enjoy Resorts’ feriecentre. Det samme er særskilt gældende for ophold i badeland, samt ved brug af inden- og udendørs svømmebade, som sker på eget ansvar.
Enjoy Resorts kan ligeledes ikke gøres ansvarlig for udefra kommende omstændigheder, som påvirker gæsternes ophold; eksempelvis men ikke udelukkende strømsvigt, forhold i omgivelserne omkring resortet eller omstændigheder i øvrigt som Enjoy Resorts ingen indflydelse har på – samt i tilfælde af force majeure.

Ændringer
Såfremt en bestilling ændres f.eks. m.h.t. dato, lejlighedstype eller lignende betales et ekspeditionsgebyr på DKK100,-. Dog kun muligt indtil 14 dage før ankomst. Herefter gælder de anførte afbestillingsregler.

Prisliste for Enjoy Resorts Rømø 2017
Prisliste for Enjoy Resorts Marina Fiskenæs 2017

Hvad søger du?

Få os til at ringe