Badeland
Er du til plask og leg?
Når der skal slappes af og børnene vil i vandet, så er det subtropiske badeland en oplagt mulighed. Badelandet er udstyret med en klatrevæg og en 50 m lang vandrutschebane.
De mindste børn kan lege i det varme børnebassin sammen med mor og far, mens de ældre børn boltrer sig løs i det store bassin.
Eller nyd havudsigten fra det afslappende boblebad.
Ønsker man en pause fra badningen, kan man tage en bog med, ligge i en hvilestol og læse.
Når sulten melder sig, kan man gå i bistroen – direkte fra badeland, uden at skulle ud og klæde om.